Goodies
Er du kommet dertil hvor du skal af med din motorcykel, kan du som regel vælge imellem at sælge privat eller til forhandler. Vælger du forhandler, er det ikke dem alle der måske lige ønsker din model, så kontakt nogle stykker. Du skal selvfølgelig også være opmærksom på at de driver en forretning hvor de skal sælge din med en-eller-anden form for garanti, så forvent 20-30 tusinde under hvad du måske selv kunne sælge den til - det er for en mc til 120-150 tusinde. Fordelen ved salg til forhandler er hurtig afregning og du slipper for annonceringer og besværlige købere.
Sælger du privat, så vær rimelig i din prissætning. Se f.eks. på 123mc, hvor du hurtigt kan se hvad tilsvarende normalt sælges for. Mangler din service, har slidte dæk eller kædekit, så vær parat til et afslag således køber selv kan få det fikset.
Mange er km-forskrækket, hvor de søger motorcykler der har kørt mindre end 30000 km. Et højt km-tal behøver nødvendigvis ikke at din motorcykel er slidt op. Er den passet med service samt ordentlig olie af god kvalitet, kan din motorcykel kører meget langt. Dette skal du selvfølgelig prøve at få køber til at forstå. Vis eventuelt at sod i potten ikke virker fedtet samt den ikke giver blålig røg.
En sports motorcykel må man forvente at være kørt hårdere end en tourings mc.
- Sørg for at udskrive en slutseddel fra f.eks. FDM, for hvis køber skal omregistrere, og ikke gør det, så får du brug for den.
- Ved prøvekørsel er det en rigtig god ide at tage billede af kørekort samt at få testkøren til at underskrive et papir hvor vedkommende erstatter hvad der måtte ødelægges under prøveturen.
- Inden prøvetur, skal du sætte dine betingelser, som kan være en kort tur. Nogle køber kommer for at se om sådanne en mc er noget for dem, så de mener at en tur på en lille time er ok, så kridt banen op inden!
- Sørg for at køber omregistrerer med det samme, eller, behold nummerpladen så du selv kan indleverer den. Køber kan så selv købe prøveplade via SKAT, eller afhente på trailer.